Hygiejnisering eller desinficering – hvad er forskellen?
Vi lever i øjeblikket i usikre tider, hvor en pandemi dominerer hverdagen. Da korrekt rengøring reducerer spredningen eller COVID-19 coronavirus, er der mere fokus på renhedens kraft end nogensinde før. Et af de mange spørgsmål, der stilles, er: Skal vi sanere, eller skal vi desinficere?
Først og fremmest, hvordan spredes COVID-19-virussen?
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at coronavirus hovedsageligt spreder sig fra person til person. Dette kan ske, når mennesker er i tæt kontakt med hinanden. Når en smittet person hoster eller nyser, dannes der dråber. Disse dråber kan indåndes eller lande i munden eller næsen på mennesker i nærheden. Dette forklarer, hvorfor social distancering er så vigtig.
En anden måde, hvorpå coronavirus spredes, er gennem kontakt med inficerede overflader eller genstande. Det er muligt for en person at blive smittet med COVID-19 ved at røre ved en overflade eller genstand, der har virus på sig, og derefter røre ved deres egen mund, næse eller øjne.
Hvor længe kan virussen overleve på forskellige overflader?
• 3 timer i luften
• 4 timer på kobber
• 24 timer på pap
• 48-72 timer på plast og rustfrit stål
Det er overflødigt at sige, at rengøring og hygiejne er vigtigt. Vask dine hænder med vand og sæbe i mindst 20 sekunder, hver gang du har rørt ved noget uden for dit hjem (også når du modtager pakker).
Hvorfor basisrengøring ikke klarer det længere
Det er vigtigt at bemærke, at den grundlæggende rengøring af en overflade (fjernelse af støv, snavs og snavs) stadig giver risiko for krydskontaminering. Uden ordentligt rengøringsudstyr og -midler kan du sprede sygdom i fravær af et bakteriedræbende middel. Det anbefales først at rense det synlige snavs og derefter desinficere eller desinficere.
Hvornår skal vi desinficere?
Sanering er et skridt op fra rengøring. Det fjerner op til 99,99 % af de skadelige bakterier på mindre end 30 sekunder og mindsker risikoen for infektion. Sanering er beregnet til at reducere, ikke dræbe, forekomsten og væksten af svampe, bakterier og vira.
Overordnet set er det bedst at vælge desinfektion til rengøring af overflader, der ikke (typisk) kommer i kontakt med farlige bakterier, eller dem, der bedre efterlades uden en stærk kemisk behandling. Derfor bruges desinficering ofte til madlavningsværktøj, madlavningsoverflader og genstande, som børn kommer i tæt kontakt med, såsom legetøj.
Hvornår skal vi desinficere?
Desinficering dræber alle bakterier på overflader og reducerer yderligere risikoen for kontaminering. Men mens hygiejnisering tager op til 30 sekunder, tager desinficering ofte meget længere tid (tjek kontakttiderne for det rengøringsmiddel, du bruger).
Desinfektion bruges bedst til områder, der ofte berøres, såsom dørhåndtag, fjernbetjeninger, lyskontakter og tastaturer (bemærk, at det anbefales at rengøre en telefon med mikrofiber for ikke at beskadige skærmen). Det anbefales altid at desinficere overflader og genstande, der kommer i kontakt med kropsvæsker, såsom hospitalsrum, sanitære rum og sanitære møbler (f.eks. toiletter, håndvaske, brusere).
Desinficering eller Sanering?
Kort sagt har både sanering og desinficering til formål at reducere krydskontaminering ved at dræbe bakterier på overflader. Desinficering dræber flere bakterier end sanering og er derfor lidt mere effektiv, især på vira og svamp. Uanset hvilken metode du bruger, skal du ikke undervurdere kraften ved rengøring.
