Menu
;

Mikrober, bakterier og vira

Hvad er forskellen?
Vi ved alle, at mikrober, bakterier og vira er en risiko for vores sundhed, og at vi bør holde vores kroppe og rum rene for at forhindre kontaminering. I dag ser vi ofte, at ordene bruges i flæng i almindelige nyheder og kommunikation. Men det burde de ikke! Ordene betyder meget forskellige ting. Vi forklarer gerne forskellen.

Om mikrober

Først og fremmest, lad os tale om mikrober (også kendt som mikroorganismer). Mikrober er levende organismer, der er for små til at kunne ses med det blotte øje. De lever i vand, jord og luft. Den menneskelige krop har også nogle. Nogle mikrober er farlige for vores helbred og kan gøre os syge, mens andre faktisk er gode for os. De mest almindelige mikrober er bakterier, protozoer, svampe og vira (et virus i sig selv er normalt ikke en mikrobe, fordi det anses for ikke-levende. Men så snart en virus trænger ind i en vært, kan den vokse og formere sig. Der er en masse debat om, hvorvidt en virus er en mikroorganisme, og for nu vil vi antage, at det er det). 

Bakterier

Dette er et ord, som vi læser meget. Det giver også mening, for det er faktisk en slags paraplybetegnelse for mange ting. Det er faktisk det samme som mikrober (alias mikroorganismer). De kan spredes på følgende måder:

Direkte kontakt med en smittet person
Indirekte kontakt med overflader (f.eks. dørhåndtag, kaffekande på arbejdspladsen, en offentlig vask)
Dråber fra kropsvæsker (overføres f.eks. gennem nysen, blod eller hoste)
Fødsel (fra mor til barn)
Insekt- eller dyrebid
Forurenet mad eller vand
Seksuel kontakt

Bakterie

Lad os starte med, at ikke alle bakterier er dårlige. Vores kroppe har endda brug for flere bakterier for at holde tingene i balance i vores tarme. Gode bakterier bruger næringsstoffer fra vores mad og laver affald fra det, der er tilbage. Men der er også dårlige bakterier, der forårsager infektioner som ørebetændelse, ondt i halsen, huller i tænderne og lungebetændelse. 

Protozoer

Proto-hvad? Udtalen er: pro-toh-ZOH-uh. Encellede organismer, der elsker fugt (ferskvand, havmiljøer og jord). De kan sprede sygdomme gennem vand, insektstik (f.eks. myg og tsetseflue) og i nogle tilfælde menneskelig kontakt eller mad. At blive inficeret med protozoer kan føre til tarminfektioner, såsom malaria og dysenteri. 

Svampe

Svampe er plantelignende (flercellede) organismer. I modsætning til planter kan de ikke lave deres egen mad af vand, jord, lys og luft. De får deres mad fra mennesker, planter og dyr. Man finder normalt svampe på mørke, varme og fugtige steder. Der er to typer svampe, (1) miljø, som er kendt som skimmelsvamp og gær, og (2) snyltere, som lever på os. Svampesporer kan trænge ind i vores kroppe gennem lungerne (vejrtrækning) eller vores hud (kontakt) og er især skadelige for mennesker med svækket immunforsvar. Eksempler er fodsvamp, ringorm og gærinfektioner. 

Virus

Vi har hørt meget om vira på det seneste og er alle ret klar over, at de kan gøre os syge. En virus skal være inde i en levende celle (som mennesker, dyr eller planter) for at vokse og formere sig. Velkendte sygdomme forårsaget af virus er COVID-19, skoldkopper, influenza, forkølelse og mæslinger. Når først en virus kommer ind i en vært, spredes den ofte hurtigt. Virus kan leve i kort tid på overflader som dørhåndtag, bordtelefoner og andre berøringspunkter, så derfor er det så vigtigt at vaske hænder. De kan nogle gange også spredes gennem aerosoler, hovedsageligt indendørs.

Sådan holder du dig sikker mod bakterier

For at undgå at blive syge eller smitte andre mennesker, er der nogle ting, vi alle kan gøre for at forhindre spredning af bakterier. 
Hold afstand til andre (helst 6 fod eller 1,5 m)
Vask dine hænder ofte
Tildæk din mund og næse, når du nyser eller hoster (helst med albuen) 
Bær en ansigtsmaske på overfyldte steder
Rør ikke dit ansigt!
Bliv hjemme, når du er syg
Rengør og desinficer overflader regelmæssigt, og vær ekstra opmærksom på berøringspunkter (dørhåndtag, knapperne fra kontorets fotokopimaskine, lyskontakter og så videre)